+45 4250 9024
mette@rearch.dk

Cases

#01: Kerneopgave
Medarbejdere fra flere forskellige adresser og flere forskellige faggrupper flyttede sammen på én adresse. De kom med forskellige kulturer, arbejdsmetoder, formelle og uformelle regelsæt. For at sikre et bæredygtigt og væredygtigt fundament blev alle medarbejde indbudt til fælles workshop hvor de arbejde med deres kerneopgave og gik på besøg i hinandens kerneopgave. De satte ord og billeder på deres frygt i forbindelse med de forandringer der stod foran dem. De vendte frygten om til ønsker og behov og fandt potentielle synergier og konflikter. Slutteligt kiggede de på de aktuelle skitseforslag til den fremtidige indretning og kom med konstruktive input til ændringer. Efterfølgende indgik de medarbejdere der ønskede det i projekt- og arbejdsgrupper og var med til at følge projektet og processen helt til dørs.

#02: Borgerfokus
Flere borgernære funktioner der tidligere havde ligget på forskellige adresser flyttede sammen i ét hus. Under overskriften ”Borgeren i centrum” blev hver leder inviteret til en gennemgang af huset hvor de samtidig gav udtryk for de muligheder og begrænsninger de så i forhold til deres behov. På borgersiden var anonymitet og tryghed essentielt, men det på medarbejdersiden var opgaveløsning og sikkerhed der fyldte mest. Gennem dialog og aktiv lytning nærmede de adskilte grupper sig hinanden og de endte med et velfungerende hus for både borgere og medarbejdere. I tillæg har de forskellige medarbejdergrupper fået lettere adgang til hinanden og dermed en bedre opgaveløsning i de snitflader som betyder så meget for borgeren.

#03: Vækst
En virksomhed var vækstet og havde pladsproblemer i administrationen. Medarbejderne sad i storrumskontor, mens ledelsen sad på hver deres mindre kontor. Til en start blev alle administrative medarbejdere bedt om at registrere hvordan de arbejdede så der dannede sig et billede af behovet. Det krævede opmærksomhed på egne arbejdsrytmer og behov at skulle registrere hvor lang tid man hver især brugte på koncentrationstungt arbejde, sparring med kolleger, mødeaktivitet i og uden for huset, samt kørsel. Med dataindsamlingen i hånden blev første skitseforslag udarbejdet og fremlagt og kommenteret af projektgruppe, ledelse og medarbejdere. Prøvehandlinger blev igangsat således at tiltagene kunne afprøves inden den nødvendige ombygning. Efter ombygningen var de første 100 dage afsat som testperiode. I denne periode kunne der stadig ske mindre tilretninger som fx flytning af enkelte borde, opsætning af tavler og skærme samt indkøb af inventar. De 100 dage blev markeret festligt og det nye fysiske setup var dermed indviet og i fuld drift.

#04: Genopfind
En industribygning i landsbyen var blevet forladt og hvis ikke bygningen skulle forfalde helt krævede det handling. Nu. En gruppe handlekraftige borgere gik i gang med at søge fonde om midler til at igangsætte processen og senere til det egentlige projekt. Alle borgere og andre interessenter blev inddraget i processen gennem workshops, projektmøder og arbejdsgrupper. Det blev både kigget på det lange perspektiv og det korte perspektiv. Nogle frugter hang lavt og var lige til at plukke, mens andre hænger højt, modner langsomt og giver noget at stræbe efter. Projektet gav fornyet liv til landsbyen. Ikke blot i fysisk forstand i bygningen, men også mentalt fordi det viste hvor meget man kan løfte i fællesskab. Hvis landsbyen som boform skal bestå kræver det handlemod og handlekraft fra andre end blot de få dedikerede ildsjæle. Lykkes det at involvere, engagere og løfte i flok kan der skabes virkelig fantastiske rammer om det gode liv.