+45 4250 9024
mette@rearch.dk

Projekt Genstart

Projekt Genstart

GENSTART …. er det ikke det man altid får at vide hos IT folket?

Men nu er det Danmark der skal genstartes.

Hvordan gør man det? Hvor er knappen henne?

Jeg har brugt tænkepausen på at kigge indad. Jeg har fintunet. Jeg har skrottet. Jeg har udviklet. Jeg har nytænkt. Jeg har også gravet lidt i haven.

Og nu er det tid til genstart.

De arbejdspladser vi nu begynder at vende tilbage til er ikke de samme som vi forlod. De fysiske rammer er måske nok de samme, men vores mindset har rykket sig. At mindske smittespredning er nu en integreret del af vores hverdag. Sammen med afstand er et vilkår vi har taget til os.

Hjemmearbejdspladsen er pludselig blevet centrum i vores arbejdsliv. Kollegaerne er nogle vi mødes med online. Vi holder teammøder online. Vi drikker fredagsøl online. Vi forsøger at finde online erstatninger for alt det vi før gjorde fysisk. Det fungerer, men det er ikke uden afsavn. Noget fungerer måske endda bedre online end det gjorde i det fysiske rum.

Nu er det tid til at løfte blikket og gøre status.

Hvilke af vores midlertidige tiltag skal med videre og gøres mere permanente?
Skal vi gøre det muligt at deltage online i teammødet for at spare noget transport?
Skal vi indføre en fast hjemmearbejdsdag for at opnå en bedre work-life balance?

Hvordan skal vi tilpasse de fysiske rammer så vi mindsker smittespredning?
Skal vi sidde længere fra hinanden?
Eller i mindre grupper?
Skal vi mindske antallet af kontaktpunkter?
Skal vi indrette de uformelle mødesteder udendørs?

Vi skal finde ud af at være sammen med afstand længe endnu, men vi må ikke lade alting gå i stå. Vi skal se muligheder og vi skal finde løsninger. Det kan vi godt. Sammen.

Hvis dine fysiske rammer endnu ikke er helt klar til Projekt Genstart så hjælper jeg dig gerne.
Se mere her eller kontakt mig.

.