+45 4250 9024
mette@rearch.dk

Corona Hjemmet, afsnit 2.

Corona Hjemmet, afsnit 2.

I går identificerede du de fokuspunkter du vil udvikle. I dag udvikler du. Så har du weekenden til at implementere så du og dit hjem er helt klar og top tunet til endnu en uge som hjem/arbejdsplads/skole/børnehave/…. Vi var nået til Idébanken – den med de gode renter.

Inde i Idébanken møder du Rip, Rap og Rup og du spørger dem hvordan de ville løse din udfordring med en eller flere af punkterne. Notér deres svar ned på en lap papir eller en post it. Nu møder du Mette Frederiksen og spørger også hende – huske at notere svaret ned. Du kan også møde Paven, Dronning Margrethe, Pippi eller andre som du finder inspirerende. Noter alle deres svar ned på hver sin lap papir.

Når du har fået spurgt dem du ville har du en hel stak papirlapper med gode idéer. Dem tager du nu med hen til træet hvor idéerne skal prioriteres. Den ene akse handler om hvor nemt eller svært det er at implementere idéen. Hvis det er noget der kan implementeres nu og her sætter du idéen ved nemt. Hvis det tager lang tid eller er dyrt at implementere sætter du den ved svært. Den anden akse handler om effekt. Hvor stor eller lille effekt vil denne idé have på dit oprindelige problem? Hvis den kun vil have lille effekt sætter du den der – og hvis den vil have stor effekt skal den selvfølgelig over på den anden side.

I det kvadrant hvor idéerne har stor effekt og er nemme at implementere har du de lavthængende frugter. Det er dem du kan plukke nu og her og nå at implementere inden mandag. Sæt i gang.